Kun 6 km fra Jyske Bank Boxen og Messecenter Herning (MCH) og 7 km fra Torvet i Herning ligger vores hyggelige Bed and Breakfast med plads til op til 10 personer.
Skal I på messe, til koncert, på ferie, på familiebesøg eller har I blot brug for et sted at overnatte …. så er værelserne på Gunneruphus Bed and Breakfast et godt valg.
Vi ligger midt i den jyske natur lidt syd for Herning, mellem Lind og Kollund.
I BB’en er der 4 dejlige og lyse dobbeltværelser (et med plads til 4 personer), fælles køkken med mange faciliteter (komfur, køleskab m/fryseboks, microbølgeovn, kaffemaskine, brødrister, håndmixer og elkedel), stor opholdsstue med TV med mange kanaler, både danske og internationale samt 3 fælles badeværelser.
BB’en er røgfri og WiFi er gratis.
Her er gode muligheder for udeliv med bålplads, terrasse med havemøbler og grill, græsplæne og skov. Vi har ikke langt til Skærbæk sø og Rind plantage, hvor der er rige muligheder for gåture, mountain bike kørsel og trailløb.
Er du mere til kunst og kultur ligger HEART (Herning Kunstmuseum) og CHPEA (Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts museum) kun 10 km væk i Birk og der findes desuden flere afdelinger af Museum Midtjylland i den syd-/vestlige del af Herning (kun 6 km væk).
Det er muligt at medbringe hund (mod et mindre tillægsgebyr), det skal blot aftales på forhånd og de må naturligvis ikke opholde sig i senge og møbler.
Har du behov for at handle dagligvarer er der gode muligheder i Lind (2,5 km væk) med bager og supermarked.